Foto: Lars Lovely
Himlen til Jorden
Jeg leder efter ordene i himlen,
de kommer,
når jeg kalder
og jeg hører, når jeg vil høre
og jeg ser, når jeg vil se
og jeg lytter, når jeg vil lytte,
det hele er en forlængelse af kærligheden
ind i mit legeme
og hjerte
og jeg ler med solen
og græder med regnen
og står i mit flammer sammen med alle de flotte farver
i efterårsskoven.
Når jeg ser dig, så ser jeg mig
og du ser dig i mig
og jeg ser verden blive til
i min hjernes kringelkroge.
Jeg ser det levende leve
og det døde dø
og blive til støvgran,
der er så små,
at de er usynlige for mit menneskeøje
og jeg føler fnuggene
og frøene danne sig
lige foran mig
og mit åsyn
sløres ikke længere,
men åbner sig op
ind til en verden af fryd
og jeg glædes med bølgetoppene,
der danner par med vinden i træerne
og jeg ler til de sorte fugle,
der samles til aften i trætoppene tæt ved,
hvor mit sted har lagt sig til hvile ved skovbrynet
og jeg sidder
og oplever alt,
som det er
og jeg oplever mig selv
slynget flere gange op i universet.
Hver gang, jeg lukker øjnene
ser jeg Dig
og Din verden udfoldes i spiraler af evighed.
Randi Freja nov 2022

Ingen kommentarer:
Send en kommentar