DIGT: "LØVEN LASSE"

 

Løven Lasse

Jeg tæller dage, 

hvilket år er det?

Der er længere tid mellem bogstaver 

end mellem minutter 

og det hele passer slet ikke sammen. 

Jeg kan huske mærkelige ting, 

følelser strømmer ind fra min barndom 

de blander sig med nutiden 

det hele kommer til at 

hænge sammen 

til et kaostisk net af erindringer, 

fornemmelser og tanker. 

Mens følelseshavets enorme flodbølge 

fortærer gnisterne fra livets bål

kan jeg kaste mading ud 

og håbe

at himmelfisken bider på et kort øjeblik.

Jeg véd at den slipper igen. 

Og håbet om at få styr på mit liv 

forsvinder 

med fisken ud i det blå ocean af mælkeveje, 

der mødes og skyder væk fra hinandenanden igen 

med en topfart så stor, 

at jeg forvandles til et lille, 

mikroskopisk væsen, 

der spræller i livets net, 

af ingensteder 

og ingentid.

Nogen kalder på den anden side at sløret 

som jeg overhovedet ikke kan se, 

men jeg får glimt 

af en virkelighed, 

der udspiller sig mellem maskerne 

i dette gigantiske og usynlige fiskenet. 

Det skraber henover bunden 

på fantasiens uendelige hav. 

Begrænsninger findes ikke

så kommer tankerne brasende igen 

og minderne 

og hele dette lag af forventninger 

til mig selv 

om mit lykkelige liv 

og ligeså snart 

jeg er ligeglad 

så dukker lykken op igen 

af tågedisen 

og jeg fatter stadig ikke en brik 

mellem glemsel og erindringer, 

der hvor ingenting 

griber muligheden for at antænde 

de gamle følelser. 

Og min hjerneskals tynde lervægge 

ikke kan modstå presset 

fra flodbølgen.

Jeg ser 

ude i kanten 

en idé 

tage form, 

en idé om, 

at derude blandt verdens mysterier, 

dér kan jeg finde meningen med det hele, 

dér ligger den gemt 

under en rosenbusk 

og sover sin tornerosesøvn. 

Og jeg kan gribe min guitar 

og et øjeblik henfalde til drømmen om, 

at nogen gider lytte til mine sange 

og at de giver mening for andre 

end for mig selv 

og så kan jeg bare falde ned 

igen 

til eftermiddage i stønnen 

over livets uudholdelighed, 

der altid venter et sted, 

som en løve i det visne savannegræs, 

på endnu en chance for at fælde lykken. 

Med ét bid, 

rives halsen over 

og jeg græder hele vejen hjem 

til min sofa, 

hvor jeg gemmer mig i puderne 

mens jeg krampagtigt holder fat 

i mit sovedyr, 

der tilfældigvis

er "løven Lasse"

i stof med bamsefyld.

     

               Randi Freja🌱 december 2023

DIGT: Bølge

 

 

Bølge

Bølge 

vugger mig 

til øjeblikkets 

helhed.

 

        Randi Freja🌱

DIGT: Jeg har åndet

 

Jeg har åndet

Jeg har åndet

vind, vand og ild.

Barn af Moder Jords

længsel imod sig selv.

Bær mig nu varsomt

under sol og måne.

Bær mig længere

væk under stjernerne

og bær mig hjem.

Hvil så

til resten giver efter

og jordbunden svæver

i luftig leg.

Resten kommer

uden linjer

og lov,

fra jordvuggen

at sjælekigge

på solen.

Læg mig,

ind i knogler af jord.

Fra sammenkrøllet kokon

vil jeg vriste mig løs

og krænge

vrangen ud

i den blide,

porøse

vindtid.

          Randi Freja🌱 17. august 2023

DIGT: En dans for indviede

 

En dans for indviede

Glimtvis

skyder de frem

Elementer 

i

løsreven sammenhæng

Usynligt forbundne 

fragmenter 

danser 

en dans for indviede

               Randi Freja juli 2023

GAVEN i at FØLE det hele🎁

 💥Jeg er på sporet af lykke og stille glæde, hvor alt er såre godt det meste af tiden. 

De der ubehaglige følelser, de er gaver til mig. jo mere og længere jeg kan være i dem og se dem forsvinde, opløses i bevidsthed, jo bedre får jeg det! 

OG desto mere mere glæde og energi oplever jeg, inspiration og VÆREN i livets flod 💫🌊🌊☀️🎼

🐬#FLOW&FLOWER🌼

Morgenens INDSIGT: Der er intet jeg skal gøre

 Hvad kan jeg GØRE PÅ EN ANDEN MÅDE?

• Jeg kan fokusere på essens. Når jeg bemærker, at jeg ryger ud af essens, er der kun ET at gøre: Finde ind til Essens igen🙂 🫶🏻🕯️
• Jeg ved nu og jeg vil huske på, at der er INTET jeg skal gøre. Min uro stammer fra, at jeg tror, at der er noget bestemt, jeg skal gøre.
• Indre ro kommer af, at lade essens og GUD råde i mit liv, som slet ikke er mit, fordi jeg er ENHED med alt, der ER ... OG tid findes ikke, der findes dette øjeblik, i hvert fald opfattes det sådan her som menneske på denne Klode.