DIGT: "LØVEN LASSE"

 

Løven Lasse

Jeg tæller dage, 

hvilket år er det?

Der er længere tid mellem bogstaver 

end mellem minutter 

og det hele passer slet ikke sammen. 

Jeg kan huske mærkelige ting, 

følelser strømmer ind fra min barndom 

de blander sig med nutiden 

det hele kommer til at 

hænge sammen 

til et kaostisk net af erindringer, 

fornemmelser og tanker. 

Mens følelseshavets enorme flodbølge 

fortærer gnisterne fra livets bål

kan jeg kaste mading ud 

og håbe

at himmelfisken bider på et kort øjeblik.

Jeg véd at den slipper igen. 

Og håbet om at få styr på mit liv 

forsvinder 

med fisken ud i det blå ocean af mælkeveje, 

der mødes og skyder væk fra hinandenanden igen 

med en topfart så stor, 

at jeg forvandles til et lille, 

mikroskopisk væsen, 

der spræller i livets net, 

af ingensteder 

og ingentid.

Nogen kalder på den anden side at sløret 

som jeg overhovedet ikke kan se, 

men jeg får glimt 

af en virkelighed, 

der udspiller sig mellem maskerne 

i dette gigantiske og usynlige fiskenet. 

Det skraber henover bunden 

på fantasiens uendelige hav. 

Begrænsninger findes ikke

så kommer tankerne brasende igen 

og minderne 

og hele dette lag af forventninger 

til mig selv 

om mit lykkelige liv 

og ligeså snart 

jeg er ligeglad 

så dukker lykken op igen 

af tågedisen 

og jeg fatter stadig ikke en brik 

mellem glemsel og erindringer, 

der hvor ingenting 

griber muligheden for at antænde 

de gamle følelser. 

Og min hjerneskals tynde lervægge 

ikke kan modstå presset 

fra flodbølgen.

Jeg ser 

ude i kanten 

en idé 

tage form, 

en idé om, 

at derude blandt verdens mysterier, 

dér kan jeg finde meningen med det hele, 

dér ligger den gemt 

under en rosenbusk 

og sover sin tornerosesøvn. 

Og jeg kan gribe min guitar 

og et øjeblik henfalde til drømmen om, 

at nogen gider lytte til mine sange 

og at de giver mening for andre 

end for mig selv 

og så kan jeg bare falde ned 

igen 

til eftermiddage i stønnen 

over livets uudholdelighed, 

der altid venter et sted, 

som en løve i det visne savannegræs, 

på endnu en chance for at fælde lykken. 

Med ét bid, 

rives halsen over 

og jeg græder hele vejen hjem 

til min sofa, 

hvor jeg gemmer mig i puderne 

mens jeg krampagtigt holder fat 

i mit sovedyr, 

der tilfældigvis

er "løven Lasse"

i stof med bamsefyld.

     

               Randi Freja🌱 december 2023

DIGT: Bølge

 

 

Bølge

Bølge 

vugger mig 

til øjeblikkets 

helhed.

 

        Randi Freja🌱