mandag den 25. februar 2008

Hvor går man hjertets vej?


Kære læser(e) ;o)

Hvis der er noget, der optager mig - så er det, hvad jeg kalder, at gå "Hjertets vej"

Klinger det bekendt?
Hvor går man så hjertets vej?
Jeg spurgte mig selv om det, da jeg engang for nogle år siden var krøbet langt ned under dynen, fordi jeg syntes, det var det eneste sted, hvor der til sidst var plads til mig i mit eget liv.
Det endte jo med, at jeg stod op igen, fordi det blev for kedeligt og fordi jeg tænkte den paradoksale tanke, at hvis jeg alligevel bare skulle ligge der, så kunne jeg ligesågodt komme op! Hvorfor skulle jeg ligge der og spilde min tid, hvis jeg kunne spilde min tid andre steder og måske til og med, mens jeg gjorde sjove ting ;o)
Der skete det, at det langsomt gik op for mig, at ved at give mig selv lov til at gøre noget, jeg fandt sjovt, interessant og givende, begyndte at opleve livsglæden langsomt, men sikkert komme ind i mit liv.
Jeg hilste den hjertelig velkommen og opdagede, at min glæde smittede! Ligesom mit tungsind før havde ført til angst, depressivitet og en følelse af adskildthed fra det væsentlige, førte min nye indstilling til livet nu til, at jeg begyndte at føle, at jeg levede indefra.
Dette var, da jeg opdagede, at livet er en proces og at hjertets vej, var
min vej tilbage til mig selv.
Hvis du har oplevet lignenede erkendelser og har lyst til at dele lidt om, hvordan du lever "hjertets vej" vil det glæde mig, at du skriver lidt om det her.
Velkommen!!
Kærligst Rniko

Evt konsekvenser af at være afhængig af andres anerkendelse.

  DATO: Torsdag d 25/9-25, KL 6.38: TANKE: I grunden er det ligemeget og IKKE VIGTIGT, hvordan andre reagerer på mig og hvad de vælger at gø...