DIGT: NÅR TID ER

 

NÅR TID ER

Jeg elsker Dig 

Du sublime udtryk 

for kærlighed 

og lys 

vibrerende i min krop 

såvel som i himlens dybe blå farve 

Du danner formerne 

og får os til at danse 

når tid er.

        Randi Freja🌱 dec 2024

DIGT: Falder ud

Falder ud



Falder ud af tankerne 

og ind i rummelighed, 

i mit indre væksthus.

Jeg ler til gråvejret 

og blæsten 

udenfor mine vinduer.

Grene vinker tilbage: "glem

besværet og kampen"

signalerer de ivrigt.

Og mine egne, 

indre forgreninger

vinker til svar: 

"Vi ser jer,

vi hører blæsten mod ruden, 

der er ingen hast, 

intet at skulle nå 

eller opnå. 

Vi forstår jer;

guddommelige grene,

der vinker i blæsten."

Randi Freja🌱oktober 2024

DIGT: ET PAUSESEKUND

 

 

ET PAUSESEKUND

Gamle tårer, 

glimter og 

spejler

månen i mit vand,

hvor Du 

ser 

mig 

og ved 

hvem 

jeg er.

Intense

linjer af lys

i et pausesekund.

      Randi Freja🌱 oktober 2024

"Jamen, det er også i orden!"

 

30. september 2024, MORGENSTUND i Solhuset: 

Når jeg mediterer 10 min kan jeg virkelig føle, hvordan kroppen har det... som 

Neur🧠Gym (Nova Storm) lærer mig om på supernovastorm.com og som Niels Lyngsøe fortæller om i sin bog om meditation, som jeg har intentioner om at læse i idag.

Jeg oplever nu, at jeg er i det filosofiske hjørne;

Det er noget skrøbeligt over mit system ... dødeligt ... som om jeg først nu forstår, at jeg skal dø, min krop falder om lige pludselig og så er denne drøm endelig slut og ovre og jeg nåede det, jeg nåede og det er lige meget, det betyder ikke noget. Fjender glemmer hurtigt én og dem, der kunne lide mig græder en stund og kommer videre på en eller anden måde og det vil i sidste ende være en lettelse for alle, når jeg dør... SÅ kommer jeg ud i lyset igen eller hvad det nu er, der venter min sjæl i enhed med alt det ER. Jeg kan ikke huske, hvordan det var alle de andre gange.. HVORFOR har jeg mon glemt det? Sandsynligvis for ikke at lokke mig i døden med det samme, fordi det er så meget mere roligt og kærligt at være fri sjæl, fri for denne menneskelige oplevelse med al dens tyngde og tendenser til at se verden som ond og negativ.

Jeg kan mærke, at denne måde at tænke på, får mig over i en tilstand, hvor jeg mere bare kan være med det der ER uden fortrydelser, uden domme overhovedet. 

Er jeg ked af det og trist, JAMEN DET ER I ORDEN!! 

Vil jeg ikke lave noget, JAMEN DET ER OGSÅ I ORDEN!!

HAR JEG LYST TIL AT BESØGE SØS ER DET OGSÅ I ORDEN!!

Får jeg eventyrblodet til at rulle ved at tænke på Ready (min bil, som jeg har lavet om til microcamper) og Sneglehuset (min oldsag af en campingvogn)? DET ER OGSÅ I ORDEN!!

WAUW jeg får det så roligt indeni og det indre smil kommer frem på mine læber.

Og så gik jeg ud efter hø til Ferdinand (mit marsvin) og himlen var så lyserød, så lyserød i morgensolens forsigtige første stråler op over jordkanten, et kys til os alle, et lyserødt kærligt kys ....🩷 Og jeg mærkede efterårskulden på min hud og alle mine celler åbnede sig til et "HALLELUJA, vi lever og sanser sammen"; alle sammen, alle trilliarder af mikroskopiske væsner, der udgør "min krop", som slet ikke er min, men et fællesskab på to ben. To ben, der går og går rundt gennem hele dagen og bærer hele fællesskabet rundt fra oplevelse til oplevelse.

Nu er de korslagte og jeg sidder igen i min gule lænestol, jeg ser at verden stadig er lyserød udenfor mine vinduer. Lyset spejler sig i træstammer og bladhang, jeg ånder ind og ER lige her, hvor jeg kan høre den evige pludren fra skovspurvene under tagskægget (da bryggersdøren står åben)...Og jeg ser Sibba (min hund) hviler sin snude i tæppet i lænestolen overfor mig. Endnu en kærlig sjæl hilser denne morgen velkommen på sin helt egen måde.

🐬#FLOW&FLOWER🌻

Knus Randi Freja🌱

🙋🏻‍♀️🌷🧡 En morgenstund i efterårssolen☀️🩷

 

SE, så hyggeligt!! Sibba undlader at hoppe op på bordet efter kyllingepølsegobidderne😉 

KÆRE SJÆL.

Jeg sidder i morgensolen her på min hyggekrog ved bryggersdøren. 

"Et Kursus i mirakler"-besked kommer ind på mit AppleWatch: "Gud er min kilde. Jeg ser ikke adskilt fra ham", Jeg tolker det sådan, at glæde er altid her, det er bare mig selv, der nogen gange skygger for den 🌧️🥺🥲

Jeg sidder med EFTERÅRSsolen på mit ansigt og Sibba nusser rundt og finder en plastikflaske, hun kan lege med, kigger spørgende op på mig og jeg siger "Okay", så ved hun, at det må hun godt.

Når hun bare passer sig selv og nusser rundt eller sidder og scanner hos mig, så giver jeg hende kyllingepølsegodbidder.

Hamimommy: 

https://youtu.be/IWJS2m1Q-DM?si=x5FXOxx6UecEO6wP

...er så hyggelig japansk, med rolig musik og lyde fra hendes hverdag. Hun skriver, at livet er fuldt af små fornøjelser og at man selv skaber dem.

Jeg tænker på mig selv liiiiige nU, jeg sidder her og lytter til skovspurvene, der kvindrer, de bor her i Solhusets tagskag og nyder godt af, at jeg fodre vildfuglene med solsikkekerner og Fedtkugler. Her er ellers meget stille lige nu. Naboen er kørt for lidt siden, så Sibba holder fri fra sin træning af ikke at gø af dem, selvom Rille, Elins labrador, er så sød og interessant for Sibba, så hun næsten ikke kan være i sin lille 1/2 år gamle krop.

jeg har idag kontaktet en hundetræner, der virker vildt sød og tjekket og som kun bor 32 km væk. Randi prøv nu, om du kan huske, hvad det hed, det træning!!...............🩷🧠🙋🏻‍♀️...............Potefokus.dk.... (Jeg måtte kigge efter😉 ) Det virker meget respektfuldt og hun kan komme ud til os og det virker ikke til at være vildt dyrt. Men jeg vil gerne bruge penge på noget, der kan gøre vores liv sammen, Sibba og jeg, lettere og mere glædesfyldt.

Jeg får lyst til at lave en VLOG som hende, men jeg vil ikke videofilme, bare fotos.... Måske jeg kan begynde at udgive de her små øjebliksbilleder fra min hverdag på min BLOG: "medhjertet" 🧡

             Knus Randi Freja🌱

DIGT: En flåde

 

 

En flåde

Jeg føler

alle følelserne,

de er det krydderi,

jeg nyder

i øjeblikket,

flydende på en flåde

i Verdensaltet.

Randi Freja🌱 August 2024 

 

DIGT: Jeg hører dit åndedrag

 

Jeg hører dit åndedrag

Jeg hører dit åndedrag,

jeg ser, hvad du ser. 

Du ser en verden, der er uforståelig

den langer ud efter dig 

og vil have dig ned at ligge,

men det er mig, 

der får dig til at ligge ned og 

det er også mig, der griber dig, når du falder. 

 

Det er ikke "dig", der skriver disse ord.

Jeg bruger dine fingre

og din hjerne og jeg bruger dit vid, 

Men, det er ikke "dit" vid,

det er enheds vid, 

der fører dig til glæde og indre fred.

"Din" krop er et fartøj, et rumskib, om du vil

som du næsten ikke kender

og dog kender du det,

hvis du lytter indad

til den højeste essens 

af den, "du ER".

 

Åndedrættet får din krop 

til at hæve og sænke sig

du ånder usynlighed 

der fylder dig ud

akkurat, som jeg efterlader et smil

på dine læber

et udtryk for din tryghed 

i form af viden 

og erfaringen, 

der siger dig

at du allerede er kommet hjem.

 

           Randi Freja🌱 august 2024

DIGT: Endnu gløder det

 

 Endnu gløder det

Huden er så blød

Når jeg aer mit skind

kan jeg mærke

hvor jeg når til

Vi må mødes udenfor

Jeg lukker ingen ind

Men 

der er ikke længere tvivl om

at guden vil bo

sammen med mig

i nat

I endnu et mørke

synger vi 

en ordløs sang

indtil morgengryet

farver min verden igen

Endnu gløder det

mens jeg lytter til blæsten 

der vækker det sære 

til live

og rækker udenfor

det hinsides 

der rammer

Jordens runding

i tågelandet

hvor tandhjulet

rykker 

endnu et hak

Jeg må bære

erindringerne

som blade i en usynlig bog

der ejes af jordens børn

og ligger i Moders skød 

begravet i mos og grannåle

under visne blade i skovbunden

blandt svampe og 

vissevasse

Jeg bladrer forsigtigt 

i den

Siderne

gemmer på 

en uregerlig

uregelmæssighed

der tillader

lysets erindringer

at slippe ind

mellem linjer af tusind stiers

uudgrundelighed

I kraft af en månestråle

mærker jeg

en kløe

vække mig 

En ukendt kvinde

på en ukendt jord

Her kan jeg gå

Kun her 

blandt vildskab og moro

lever jeg 

sagte hvæsende

hver dag en stille død

Skån mig glemsel

mens vi

endevendt

bøjer os

under hvælvingen

mod hinanden

og træder en stædig dans

for at 

at løse gåden

Vi kunne måske le

måske græde

eller skrige

til livets ve

at derude

under tankens tid

hænger månens kugle

stadig

mens mosset gror

i skoven

og du flytter 

ind i mig

kun for at

forsvinde

til min erindrings 

mælkebøttefrø

Et flyvsk

ingenting

på flugt i verdensaltet

Endevendt

på livets hakkebræt

bliver stumperne

på denne måde

givet tilbage

til evigheden

at gumle på

    Randi Freja🌱 torsdag nat, 2024