"Hjertets nervebaner"

Kære Bloglæsere.

Idag har jeg det godt, vågnede godt tilfreds alt for tidligt og lå og mediterede, da jeg er ved at forstå, at det er den måde, jeg kan være med til at ændre verden til det bedre på ;o)

Skabe nye veje i min egen hjerne til glæde for hjertet og dets sprog og handlinger.

Jeg er inspireret af Daniel Goleman: "Følelsernes intelligens" og "Social intelligens" OG den nye bog, jeg fik af Christoph i forgårs:

"Vejen mod lykke og visdom. Kunsten at tackle hverdagen" af Thérèse Jacobs-Stewart.

Hun er kollega med Goleman og meget inspireret af hans bøger, omsætter den seneste hjerneforskning til praktisk brug i hverdagen. Det er liiiige GUF for mig!
Jeg får en større grad at tilgivelse foræret, fordi jeg pludselig ser, hvor stor betydning det har, hvordan min hjerne ser ud og har været brugt i mit liv, hvilke nervebaner, der er store og hvilke små og smalle... OG hvordan jeg ved stædig og kærlig øvelse kan gøre "hjertets nervebaner" (sådan kalder jeg dem selv;o)) STORE, brede og veltilkørte!!

Kram og tak for mig

Forholdet til det, vi oplever.

Det, vi oplever, ikke er lige så vigtigt, som vores forhold til det, vi
oplever.

Sådan skriver Mary O'Malley i sin bog "Afhængighed, din skjulte gave", at det, vi oplever farves af vores forhold til det oplevede altså også vores holdning til det.

Jeg har følt og indset det af mange mange omgange og glemmer det igen, når jeg fx er midt i bølgen af trøstespisning og er kommet "uden for mig selv". Nogen gange går det så op for mig, at...

...min indstilling til det jeg oplever betyder DET HELE!

...Fx hvis mine børn skriger og er på tværs og vil have deres vilje.... ja, det sker en gang imellem ;o) hø hø ... Så kan jeg vælge, at gå "ind i det", ind i følelserne ;) ELLER at jeg kan vælge at "møde det, der sker" med nysgerrighed og medfølelse ...AKKURAT som Mary O'Malley beskriver det mht. mine følelser!

Når det lykkes for mig ikke at tage mine børns følelser på mig, så kan jeg sidde "på afstand" følelsesmæssigt, stadig medfølelende(!) og VÆRE der tilstede for dem; børnene og følelserne og på den måde være et vidne, et stormasket filter, hvorigennem vi kan se os selv ...

Kærligst Rniko