Synlighed, ærlighed og spejle
Svendborg, fredag d 19. august 2022
Indeni lever jeg mit usynlig liv, det mærkes som en indre strøm af piblende liv og når jeg lukker øjnene kan jeg nogen gange for mit indre blik se, billeder og små "film", høre "stemmer", få intuitive beskedder og iagttage tanker og følelser, der kommer og går.
En psykiater sagde engang til mig, at jeg havde "et rigt indre liv".... jeg ved ikke helt, hvad han mente med det, men jeg ved bare, at jeg syntes, det er meget normalt, da jeg jo ikke aner, hvordan andre mennesker oplever deres indre.
Jo, jeg kan snakke med andre om det og det har jeg gjort og kan derfor konstatere, at det i hvert fald ikke kun er mig, der har "et rigt indre liv" og at der nok ikke er noget "forkert" i at have det.
Hvilket jeg ellers følte, da psykiateren sagde det til mig, for dernæst at give mig en diagnose, som jeg iøvrigt heller ikke forstod en dyt af.
Men skal jeg være helt ærlig, så er jeg den dag i dag, 14 år (og en evighed) efter meget taknemmelig for at det danske samfund har den mulighed at give en førtidspension på grundlag af en diagnose. Så det resulterede i, jeg nu har en virkelig god mulighed for at leve et lykkeligt liv uden arbejdsmarkedets krav hængende over mit hoved.
Mit menneske (som jeg kalder denne min "rumdragt, som min sjæl bor i) er sådan udstyret, at det ikke kan tåle stress. Det nægter simpelthen at samarbejde, når jeg er under pres.
Men det tog mig flere år og to depressioner at komme overens med mit menneskes stolthed og få det til at forstå, at det ikke er en skam at blive sat på "borgerløn" på den måde.
Jeg, eller rettere mit menneske, er nu 56 menneskeår.
Jeg kommer til at tænke på, at jeg kan forestille mig, at det måske kan være lidt svært og underligt for dig, kære læser, at vænne dig til, at jeg kalder mig for "mit menneske", men det er ikke muligt for mig længere at holde skjult, at jeg i virkeligheden er en sjæl i en krop. Og at jeg har mest lyst til at tale ud fra min sjæl i stedet for ud fra min menneskelige oplevelse.
Man kan kalde mig vanvittig eller fjollet, men det gør mig ikke noget, for jeg ved inderst inde, at jeg ikke skal tage noget personligt.
I "Toltekernes fire leveregler" påpeges det, at alle altid taler om sig selv også selvom de siger: "du er skør.... ", "du er så nærtagende....." osv.
For mig handler det om, at tage tingene "hjem til sig selv", for jeg har lært, at de ting jeg irriteres over hos mine medmennesker, er direkte spejle af noget ubearbejdet "stof" indeni mig selv, indeni mit menneskes psyke.
Det er ikke en hemmelighed, at jeg ind imellem har det meget hårdt med at indrømme mine egne dysfunktioner, høhø...Men hen ad vejen lykkes det, for en stor del ofte med hjælp fra og samtaler og chat med venner.
Jeg har, siden jeg var 10 år og gik på den friskole, hvor min forældre var skolelederpar, skrevet dagbog. Jeg havde min mor til dansk og hun havde den politik, at i stedet for at skrive stile, så lærte hun os at skrive dagbog.
Det blev en form for redning for mig, et fristed, hvor jeg kunne kommunikere alt det ud, jeg ikke kunne tale med nogen om. Det vidste jeg ikke den gang, men det er noget, jeg har opdaget siden, da jeg har undret mig meget over, hvorfor jeg hele resten af mit liv har haft en voldsom trang til at skrive ned, hvad jeg oplevede og tænkte og følte.
Mit behov for at udtrykke mig har været og er stadig enormt stort, jeg ved ikke hvorfor, men måske har det noget at gøre med mit horoskop, det mener i hvert fald en af mine venner, der lægger og opdaterer mit horoskop jævnligt. Det tidspunkt, jeg er født på og det sted jeg er født har åbenbart indflydelse på, at jeg oplever at kommunikation er en meget væsentlig ting i mit liv.
Andre har den samme trang som jeg eller trang til alverdens andre ting og det er jo helt fantastisk og til glæde for alle, sådan ser jeg det.
Med denne Blog har jeg tænkt mig at tage konsekvensen og få mulighed for at skrive frit ud fra mit hjerte og min sjæl, så det kan klinge og måske give genklang i andre menneskesjæle undervejs.
Det kan opleves som egoistisk af mig, at jeg sådan tror at andre vil kunne lade sig inspirere af mine fortællinger og mit liv og min måde at leve det på, men jeg har valgt at tage chancen, også med det i mente, at der er andre, der har stået i lignenede situationer, som mig og i erkendelsen af, at livet foregår mellem mennesker, så har jeg efter lange overvejelser valgt at blive mere synlig i verden.
Nu er det i hvert fald en realitet, at jeg skriver indlæg på bloggen her, så muligheden ligger åben for alle, der har lyst, at læse med.
Læse om, hvad der sker i en kvindes liv, en dansker, der er "sat af sporet", har fået "evig sommerferie". Hvad rører der sig, hvilke overvejelser fører et sådant liv med sig, hvilke sansninger, følelser og beslutninger, hvilke drømme og oplevelser, når man hedder Randi Freja Nikolajsen med trang til kommunikation, samvær med andre, til eventyr og lyst til at leve og udforske dette livs muligheder både alene og sammen med andre?
NB.
Jeg har lavet
PODCASTEN: "MiRAKELBEViDSTHED"
der er at finde på bl.a. "Spotify" og "Apple podcast". Her taler og fortæller jeg og andre, som jeg inviterer med om, hvordan vi bruger vores "mirakelbevidsthed" på alle mulige måder. Kom og lyt med en dag, hvis du får lyst! Episoderne lægges også ud på den åbne Facebook-gruppe: "MiRAKELBEViDSTHED".
