fredag den 30. september 2022

DIGT: "Spræl"


 

Spræl




Jeg bad Dig 
om hjælp i nat,
om hjælp til at bevidne, 
følelseshavet overskylle mig.
I et lille skib,
der sidder Du
og tager imod mig,
krammer mig ind til Dig.

Og jeg smelter ind i kærligheden med Dig.
Du ser mine følelser danse
på bølgetoppe og i bølgedale
og jubler sammen med mig
over det spræl livet udfolder og ER.
                               
                                 Randi Freja, sep 2022

lørdag den 24. september 2022

Essens bare ER....


 

Indsigt: kommer ind...:


....Essens ER bare.

Essens behøver ingen retningslinjer eller planer. Ingen domme om fx dovenskab eller det, at burde et eller andet.
Uden noget som helst af dette, hviler jeg hele tiden på himlens sofa i min evige sommerferietilstand af nåde, i en fred af blidhed, der ER kærlighed❤️

Der er intet jeg "skal", da alt kommer til tiden.
Og da tid ikke findes, er det fuldstændig ligegyldigt "hvornår" noget sker eller dukker op i min opmærksomheds klare stråle.

Endnu er alt nyt og dog ældre end nogen aldre.
Du, min sjæl, var her før mig, menneske, ankom her til denne oplevelse af "noget".
Dog ved jeg, at der ikke er "noget".

Min erfaring er, at når jeg blidt følger Skaberkraftens udpegning af min "vej gennem livet", så vil der bare være dette INTET flydende elegant gennem intethedens myriader af mulige åbenbaringer.
Efterladende dog kun denne ene: at være med det, der ER. Uden at undre mig over noget som helst i denne tilstand af tilsyneladende væren i en jordisk verden.

Det er ikke omgivelserne, der er vigtige
Kun dette: at lade livet leve, lade det strømme gennem denne menneskelige oplevelse uden modstand på nogen måde.

Jegsjæl blot kigger ud af disse øjne, sanser med disse sanser og lader det være som dette, en oplevelse af en art.
Endelig kan jeg finde mit menneske hvile i livsstrømmen.

Endelig den fulde accept af, hvilken oplevelse mit menneske måtte have som helst.
Accept af, at jeg ikke aner, hvorfor jeg har disse oplevelser.

Det er ikke op til denne menneskelige oplevelse at forstå
nogen som helst hvorfor'er.

Randi Freja 24. sep 2022



onsdag den 7. september 2022

Et digt: "En vind i græsset"

 En vind i græsset



Jeg bøjer mig ned
I sandet ligger en fjer
I luften flyver en fugl
Jeg lytter til vinden i trækronerne.

 

Jeg glider
som en vind i græsset
gennem mig selv
Ånder på mit hjerte.

       
           Randi Freja 2022

søndag den 4. september 2022

BLOG-indlæg: "Fra lidelse til Væren i stille glæde."

 Kl 20.41

(♠️ = "en dag ude af den")

♠️Jeg betragter "mit" humør fra "Vidnet"/"Sjælen":

Der var været nogle nedslående tanker, der er blevet til et nedslået humør.
Du må gerne være her!
Jeg taler til dig nedslåede humør! Jeg mener virkelig, at det er dejligt, at du er her.
Jeg føler psykisk smerte, det er godt at mærke dette nedslåede humør, opgivenhed og frygten for at det varer ved. Dog uforstående over hvorfor jeg, mit menneske kan have så lavt et energi niveau, når jeg ellers for det meste oplever glæde og at alt er såre godt?

Jeg-menneske kan mærke nu, at det letter på humøret at møde det kærligt og taknemmeligt.
Jegsjæl elsker dig så meget, kære humør, lige gyldigt om det opleves og føles tungt og nedtrykt eller let og lykkeligt, så er du en stor stor del af at føle mig levende!! Det takker jeg dig for!!!

Og lige nu får jeg lyst til at takke dig for eventuren til Sjælland, kære menneskekvinde, som jeg bebor, tak for turen! Jeg hyggede mig sammen med dig. Sikken vi kom hinanden nær, du kære!🥰
Og alle denne sommers svømmeture, du milde en fryd, gåture og køreture og samværet med en masse dejlige mennesker og dyr🦋
Jeg er så glad for den måde, du evner at opleve på! Så nærværende og meditativt tager du alt ind i naturen, naturbarn er du.
Det har du selv skabt; dit naturbarn🌱

Jeg tror, vi sætter en meditation på.

Sov sødt, min kære menneskelige oplevelse🌼

Evt konsekvenser af at være afhængig af andres anerkendelse.

  DATO: Torsdag d 25/9-25, KL 6.38: TANKE: I grunden er det ligemeget og IKKE VIGTIGT, hvordan andre reagerer på mig og hvad de vælger at gø...