Livets sammenspil

Jeg sagde til ham

at jeg sidder

i universets åndedrag

og venter.

I ro med mig selv

og i den stilhed

lader livet leve

mig

og alt

i livets sammenspil

og

stirrer

på det.

           Randi Freja nov 2022

 

Vindsekund

Kravle

ind i

ingenalder

mellem

jord og

himmellabyrintens

blå favn,

hvor en fjern fløjten

varer

himmellangt

og træder varsomt

et vindsekund

ud af mageløshed

og ind i

fortættet ingenmandsland.

                       Randi Freja nov 2022

ALT forandrer sig hele tiden.

"Alt forandre sig, kommer og går"

Jeg kigger på julestjernen, jeg købte i forgårs sammen med en veninde i Netto. Jeg husker oplevelsen af samhøringhed og venskab mellem os og glæder mig over, at det var der og at jeg nok måske ser hende igen i samme frekvens, men jeg kan ikke vide, det.

Alt kan ændre sig, også frekvensen mellem to mennesker.

Som fx den anden dag, hvor jeg besøgte en af mine venner gennem henved 7 år. Dette møde oplevedes meget ubehageligt, skønt vi oftest mødes i et balanceret stadie, så var der i dette møde, hjemme hos ham, en vibration, der fik mig til at føle mig ubehageligt til mode.

Og jeg kunne ikke begribe hvorfor, selvom jeg prøvede at fortælle, hvad der skete indeni mig; at jeg oplevede et meget lavt selvværd, mistede tro på mig selv, følte mig lammet og uden overblik.

Så oplevede jeg at jeg ikke blev mødt i de ting, jeg delte fra mit inderste. Og jeg oplevede ingen åbninger ind til en tæt samtale, der måske ville have kunne løsne op for den følelse af fastlåsthed, jeg var i.

Selvom jeg gjorde mit alleryderste for bare at være med det, der var og der var kun ubehag og fortvivlelse over ikke at kunne finde ind til balance med ham, så indså jeg, at jeg måtte forlade situationen.

Det var ikke nemt, for hvad skulle jeg sige som grund til, at jeg ikke ville blive og spise pizza og i boblebad?

Det lykkedes mig vist bare at fremmumle, at jeg ikke kunne blive i det her og at jeg ville tage hjem.

Men pointen med, at jeg fortæller om dette møde, er fordi jeg ønsker at sætte fokus på, at alting ændrer sig hele tiden og ustandseligt. At verden, som jeg oplever den er IKKE konstant.

Jeg kan fx tro, at jeg har et nært og intimt forhold til et menneske og så viser det sig, at det ikke er virkeligheden og at jeg ikke forstår, hvad der foregår mellem os. Tæppet rives væk under mig og jeg føler mig med ét formet til et stort spørgsmålstegn. Kastet ud af min komfortzone og ind i noget, der vibrerer med frygt og mistillid i en sådan grad, at jeg ikke aner, hvad jeg skal sige og gøre.

Det kunne jeg tolke som svaghed fra min side og NU ved jeg, at styrken består i at være ærlig om, hvad der forgår indeni mig og ikke regne med at modparten forstår, hvad jeg siger eller kan tage det til sig på nogen måde.

ALTSÅ:

Frem for alt, ærlighed i situationen og en samtidig given slip på kontrollen og frygten for, hvordan den anden vil reagere.

På den måde står jeg rent i mig og giver slip på, at jeg skal kunne forstå andres agendaer og skjulte motiver, at jeg ikke altid kan forstå mine egne skygger og motiver og reaktioner, følelser og oplevelser.

Tage den hjem til mig. og passe på mig selv i det. I dette eksempel ved at forlade situationen på en måde, hvor jeg ikke giver nogen skylden for, at det er, som det er. Velvidende at alt sker af en grund og at indefra skaber udenpå. 

DET stemmer meget godt med de OREAKELKORT jeg trak den anden dag:

Jeg lærte, ved at vælge orakelkort, at min vej til DYB RO går gennem NÅLEØJET fra ØRKENSANDSTORMens kaos, hvor jeg lærer at stå i ro midt i stormen i min nuværende hverdag og reagere/respondere ud fra bevidsthed i stedet for fra følelseshavets uberegnelige tiltrækning.

Jeg TOLKER det sådan, at det ER gennem at bruge min intelligens og stabilitet og tillid til GUD og mig selv, at jeg NU står FAST i kærligheden til ALLE DE TILSTANDE JEG OPLEVER‼️‼️ 

Det er nåleøjet, dette at VÆRE med det, der ER OG elske det, føle kærligheden til LIVET I SIG SELV.❤️ Denne over al forstand utrolighed, der ER ved at forstå, at LIVET er en GAVE, at det er et under, et mirakel, en vision i udførsel og måske SKABERKRAFTENS peak-experience?

                                                                                                                           Foto: Lars Lovely

Himlen til Jorden

Jeg leder efter ordene i himlen,

de kommer,

når jeg kalder

og jeg hører, når jeg vil høre

og jeg ser, når jeg vil se

og jeg lytter, når jeg vil lytte,

det hele er en forlængelse af kærligheden

ind i mit legeme

og hjerte

og jeg ler med solen

og græder med regnen

og står i mit flammer sammen med alle de flotte farver

i efterårsskoven.

Når jeg ser dig, så ser jeg mig

og du ser dig i mig

og jeg ser verden blive til

i min hjernes kringelkroge.

Jeg ser det levende leve

og det døde dø

og blive til støvgran,

der er så små,

at de er usynlige for mit menneskeøje

og jeg føler fnuggene

og frøene danne sig

lige foran mig 

og mit åsyn

sløres ikke længere,

men åbner sig op

ind til en verden af fryd

og jeg glædes med bølgetoppene,

der danner par med vinden i træerne

og jeg ler til de sorte fugle,

der samles til aften i trætoppene tæt ved,

hvor mit sted har lagt sig til hvile ved skovbrynet

og jeg sidder

og oplever alt,

som det er

og jeg oplever mig selv

slynget flere gange op i universet.

Hver gang, jeg lukker øjnene

ser jeg Dig

og Din verden udfoldes i spiraler af evighed.

      

                              Randi Freja nov 2022