Den violette farve
Der er så meget
der sker
indeni
udenpå
jeg mærker
Nogen gange er jeg ikke
nogen gange er jeg hul
som en grotte
Stor, som en grotte.
Der er fjernt fra den anden virkelighed,
der, hvor jeg blev født,
i denne omgang.
Mon jeg blev født
i denne grotte
i dette andet land
indeni?
Der sidder en mand....
i dag?
Nej, dengang.... Da!
Han ser ind i ilden,
han er klædt i skind og pels.
Hans statur er lille og han er meget elastisk,
som naturfolk er det.
Bag ham kommer der gående, fra hulens mørke
en høj mand, også klædt i pels og skind,
han sætter sig hos de to andre
… ja, der er to, nej faktisk tre mere.
De to er kvinder.
De sidder i en halvcirkel omkring bålet i grotten,
til venstre for dem rejser sig klippevæggen fyldt op med hulemalerier.
Jeg ser dem tage hinanden i hænderne,
de ser ind i ilden, der er violet og orange.
Farverne blander sig sammen,
de stiger op op op under grottens loft og videre op...
de sender os håb i fremtiden
med den violette farve....
Randi Freja Nikolajsen
(Fra ”Indre Bevidsthedsbilleder”)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar