Det, vi oplever, ikke er lige så vigtigt, som vores forhold til det, viSådan skriver Mary O'Malley i sin bog "Afhængighed, din skjulte gave", at det, vi oplever farves af vores forhold til det oplevede altså også vores holdning til det.
oplever.
Jeg har følt og indset det af mange mange omgange og glemmer det igen, når jeg fx er midt i bølgen af trøstespisning og er kommet "uden for mig selv". Nogen gange går det så op for mig, at...
...min indstilling til det jeg oplever betyder DET HELE!
...Fx hvis mine børn skriger og er på tværs og vil have deres vilje.... ja, det sker en gang imellem ;o) hø hø ... Så kan jeg vælge, at gå "ind i det", ind i følelserne ;) ELLER at jeg kan vælge at "møde det, der sker" med nysgerrighed og medfølelse ...AKKURAT som Mary O'Malley beskriver det mht. mine følelser!
Når det lykkes for mig ikke at tage mine børns følelser på mig, så kan jeg sidde "på afstand" følelsesmæssigt, stadig medfølelende(!) og VÆRE der tilstede for dem; børnene og følelserne og på den måde være et vidne, et stormasket filter, hvorigennem vi kan se os selv ...
Kærligst Rniko
Ingen kommentarer:
Send en kommentar